Menighedshuset i Allerød · Cykelværksted "Fix a Bike"

Billige brugte cykler

 

"Fix a Bike"

 

Vi sætter cykler i stand i sommerhalvåret -

Vi har åbent lørdage fra kl. 13.00-15.00 fra d. 13/4 til 29/6 og 10/8 til ca. 2/11

 

Der kan være enkelte rettelser fra uge til uge - disse bliver opdateret på facebooksiderne:

Menighedshuset i Allerød

Venligboerne

 

Har du behov for cykel/rep. så kik ind i baghaven Aggebovej 5 på lørdage kl. 13-15, hvor det summer af aktivitet og hygge.

 

"Fix a Bike" er for alle flygtninge og nydanskere, som har brug for en billig cykel.

 

Cykler kan købes for 50 kr.

- Er du yngre end 15 år er cyklen gratis!

- Er du fra Sandholm eller Sjælsmark er cyklen også gratis!

 

 

 

Reparation af cykler

"Fix a Bike" tilbyder alle flygtninge og nydanskere hjælp til reparation af deres cykel.

 

Vi har værktøj, lappegrej og lidt reservedele som dæk og slanger og så har vi nogle super frivillige som har forstand på at reparere cykler og har lyst til at hjælpe dig!

 

Det er perfekt, hvis du selv kan reparere eller har lyst til at prøve - du kan låne vores værktøj og få hjælp fra de frivillige. Hvis der er noget du er i tvivl om eller har brug for hjælp til - så klarer vi det i fællesskab.

 

Hvis du ikke har mod på selv at reparere din cykel, skal de frivillige nok klare det.

 

Har du brug for vejledning til, hvad der er galt med din cykel og om det kan betale sig at købe reservedele og reparere den, vil de frivillige også give input til det.

 

 

 

Åbningstider - sted - kontakt

Vi har åbent lørdage fra kl. 13.00-15.00 fra d. 15/4 til 1/7 og 12/8 til 2/11.  Der kan være enkelte rettelser fra uge til uge - disse bliver opdateret på Venligboernes facebookside.

 

Du finder os i baghaven bag Menighedshuset, Aggebovej 5, 3450 Allerød.

 

Du er altid velkommen til at kontakte Lars Meldgaard på 30 94 34 59 (mobil/sms/viber).

 

 

 

Ønsker du at donere en cykel

Det er et privilegium at få lov til at opleve glæden og taknemmeligheden hos flygtningene og nydanskerne, når de kan købe eller få en cykel eller vi kan hjælpe med at reparere den de har.

 

Hvis du ønsker at gøre en stor forskel for en flygtning eller nydansker ved at donere en cykel, så er vi meget taknemmelige for at få lov til at give din gave videre!

 

Vi tager imod alle cykler uanset stand - hvis det ikke kan betale sig at gøre dem køreklar, så bruger vi så meget som muligt til reservedele.

 

Du kan frit sætte cyklen i baghaven af Menighedshuset, Aggebovej 5, 3450 Allerød.

 

Du kan også vælge at kontakte:

Lars Meldgaard

Mail: lars(at)email.dk

Mobil: 30 94 34 59

 

Et kæmpe TAK til dig, der ønsker at donere en cykel!!!

 

 

 

Fix a Bike har fået Tværkulturelt Centers Aktivitetspris 2017

 

Prisen blev overrakt til frivillige og brugere af Fix a Bike ved et meget festligt multikulturelt arrangement i Fredens Kirke i København lørdag den 4. november.

 

Men den flotte pris er faktisk en anerkendelse til hele Allerød!!!

 

Det er nemlig kun i kraft af lokalsamfundet i Allerød, at Fix a Bike kan eksistere og hjælpe flygtninge og nydanskere med at få en billig cykel eller få den gamle sat i stand.

 

Det gælder alle de donerede cykler og reservedele fra Allerøds borgere, en super indsats fra de frivillige i værkstedet, fantastisk samarbejde med Gladgaarden, Røde Kors og Venligboerne samt donationer fra kommunens paragraf 18 midler, Lillerød Brugsforening og Lions Club Allerød.

 

Derfor sender vi denne pris videre til Allerøds borgere!

 

Bær prisen med stolthed, fortæl andre om det, slå den op på din Facebook væg!

 

Yes, lad Allerød blive kendt for at række ud, hjælpe og gøre en forskel - det vil vi gerne have som DNA i Allerød.

 

 

 

    • Allerød IM
    • Allerød Missionshus
    • Aggebovej 5
    • 3450 Allerød
Vi vil gerne dele de gode historier fra Indre Missions arbejde med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få ugens vigtigste IM-nyheder hver fredag.